
BILLETINFO: SØNDERJYSKE – AGF & FCK – AGF: ÅBNER DEN 26. JUNI
25.06.2025 08:16
Adgang til at købe billetter til den kommende sæsons to første udekampe mod Sønderjyske Fodbold og FC København åbner torsdag den 26. juni 2025.
Torsdag den 26. juni åbner vi for at købe billetter til udekampene mod Sønderjyske og FC København, der spilles henholdsvist den 20. juli kl. 16.00 på Sydbank Park og den 8. august kl. 18.00 i Parken.*
Vi åbner igen for adgang til at købe billetterne i en prioriteret rækkefølge på billet.agf.dk.
Prioriteret adgang til billetsalget:
Torsdag den 26. juni kl. 12.00: Adgang for abonnenter, Play+-abonnenter og brugere med en AGF Score på 50 og derover.
Fredag den 27. juni kl. 12.00: Adgang for resterende AGF-fans.
Da kapaciteten er begrænset åbnes salget kun den 27. juni kl. 12.00, hvis der fortsat er flere ledige pladser.
Husk, at du skal logge på billet.agf.dk med dit LigaLogin – du finder en guide her.
* Vær opmærksom på at datoen for kampen mod FC København den 8. august er med forbehold for en potentiel CL-kamp.
AGF-score:
Kender du ikke din AGF-score, kan du finde den på mit.agf.dk. Du skal logge på mit.agf.dk med dit LigaLogin, som du bruger på billet.agf.dk og i AGF-appen.
Læs mere om AGF score her.