
CKLAR KLAR TIL MERE MED AGF
17.06.2025 11:48
Rengøringsfirma ny bronzepartner i AGF.
Efter to år som Erhvervspartner i AGF er Cklar Service nu klar til at tage det næste skridt i samarbejdet med AGF.
Det store rengøringsfirma med afdelinger i Aarhus og København har netop forlænget og samtidig øget sit engagement med AGF.
Således er Cklar nu gået fra at være Erhvervspartner til at blive Bronzepartner i en ny aftale, som bringer Cklar med ind på et nyt fodboldstadion i Aarhus.
Cklar Service er specialister i erhvervsrengøring for kontorer og butikker, og tilbyder også trappevask, vinduespolering og piccoline-/piccolo service.
Stiftet i 2006 er Cklar vokset med gazellefart, men er stadig en familievirksomhed, hvor alle kender alle. Ambitionen er at være kundernes betroede samarbejdspartner fremfor ”blot” en leverandør - en tæt og tillidsfuld relation giver fleksibilitet og ren værdi for pengene, siger man i Cklar.

- Vi har været meget tilfredse med vores første par år i AGF og er nu klar til at bygge på. Vores mål har været at øge kendskabet til vores virksomhed og det har AGF hjulpet med. Samtidig er det vigtigt for os, at vi støtter op om byens kultur- og idrætsliv, og her spiller AGF en stor rolle. Derfor er det godt at kunne støtte dem og fortsætte med at gøre en forskel, siger stifter og direktør i Cklar Service, Cliff Morgen.
Cklar Service
Cklar Service rengør mere end 10.000 m2 i døgnet. Det er er en familieejet rengøringsvirksomhed, som blev stiftet i 2006. Cklar har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København og i Spanien, og udfører blandt andet rengøring af erhverv, kontor, butikker, hoteller og institutioner. Og deres services dækker også trappevask, vinduespolering og piccoline service.
Se mere her >>>