
AGF KVINDEFODBOLD: TOMHÆNDET HJEM FRA HJØRRING
24.05.2025 18:23
AGF Kvindefodbold led lørdag et smalt nederlag til Fortuna Hjørring.
AGF Kvindefodbold kan efterhånden se enden på dette forårs medaljeslutspil.
I dag spillede vi tredjesidste kamp på udebane i Hjørring mod det nykåret mesterhold fra Fortuna, som har været suveræne i denne sæson og også har hjemtaget ”The Double”
Men gæsterne fra Aarhus bød værterne op til dans fra start i dagens kamp og fik skabt chancer. Blandt andre sendte Sarah Dyrehauge et godt skud afsted efter ca. 20 minutter som blev reddet.
Signe Baattrup ville også være med og havde et forsøg, som sneg sig tæt over overliggeren i en første halvleg, hvor AGF havde deres muligheder, men måtte gå til pausen med 0-0.
I anden halvleg kom hjemmeholdet lidt mere frem og truede AGF’s mål noget mere. Og efter en time var en ligaens topscorer Omewa Joy over en ripost efter en ellers god redning fra AGF’s målvogter, Marie Gade og kunne score til 1-0.
Trods et ihærdigt forsøg lykkes det ikke gæsterne at komme tilbage og vi må notere os for et 1-0 nederlag.
Næste kamp er den 7. juni, når vi tager i mod Brøndby IF’s kvinder på Ceres Park Vejlby.
AGF i Hjørring:
Marie Gade, Tina Fremo, Sofie Vendelbo, Sarah Sundahl, Mariann Høgh Nielsen (84’ Clara Littrup), Cecilie Winther Johansen, Sarah Dyrehauge Hansen, Signe Andersen (62’ Laura Faurskov, Signe Hansen Baattrup (62’ Johanne Guldbæk), Elvira Bull Nejmann (73’ Silke Lynge Larsen), Mathilde Rasmussen (82’ Sofie Louise Jørgensen)