
BILLETINFO: AGF-BIF- ÅBNER DEN 12. MAJ
06.05.2025 09:39
Adgang til at hente og købe billetter til sidste kamp i Mesterskabsspillet mod Brøndby IF åbner mandag den 12. maj 2025.
Mandag den 12. maj åbner vi for at hente og købe billetter til hjemmekampen mod Brøndby IF, der udgør sidste runde af Mesterskabsspillet den 25. maj kl. 17.00 på Ceres Park Vejlby.
Vi åbner igen for adgang til at hente og købe billetterne i en prioriteret rækkefølge på billet.agf.dk.
Prioriteret adgang til billetsalget:
Mandag den 12. maj kl. 12.00: Adgang for abonnenter
Onsdag den 14. maj kl. 12.00: Adgang for Play+-abonnenter og brugere med en AGF-score på 50 og derover.
Torsdag den 15. maj kl. 12.00: Adgang for resterende AGF-fans
Vær opmærksom på, at vi har lavet en ændring i pulje 2 siden sidste billetsalg – du skal nu kun have en AGF-Score på 50 eller derover for at få adgang.
Husk, at alle abonnenter fremover skal trække en billet via billet.agf.dk for at få adgang til hjemmekampe. Det hjælper os med at skabe den bedst mulige opbakning til holdet i Aarhus. Som abonnent kan du hente den ene billet, der er inkluderet i dit abonnement. Øvrige billetter kan købes, når vi åbner for anden pulje.
I tvivl om, hvordan du trækker din billet? Tjek vores FAQ for mere info her.
Husk, at du skal logge på billet.agf.dk med dit LigaLogin – du finder en guide her.
Bemærk at der ikke er fysisk billetsalg på Ceres Park Vejlby.
Hvordan kan jeg sidde sammen med venner?
Hvis du vil sidde sammen med dine venner, skal I være koblet sammen på billet.agf.dk. Når I er koblet sammen, kan du hente billetter på deres vegne og dermed sikre I får plads ved siden af hinanden. Du finder en guide her – og på denne side er der også en video, der forklarer funktionen.
AGF-score
Kender du ikke din AGF-score, kan du finde den på mit.agf.dk. Du skal logge på mit.agf.dk med dit LigaLogin, som du bruger på billet.agf.dk og i AGF-appen.
Læs mere om AGF score her.