FREDAG I FARUM: I JAGT PÅ NY SEJR OVER FCN 

14.05.2025 14:29

I en resultatmæssig svær periode kan vi fredag tage sæsonens tredje sejr ud af fire muligheder over FC Nordsjælland.



Allerede fredag spiller vi 3F Superliga igen, når vi tager hul på sæsonens næstsidste kamp. FC Nordsjælland venter på deres bane på Right to Dream Park i Farum fredag den 16. maj kl. 19. 

Seneste kamp mod Nordsjællænderne var i Vejlby i den første kamp i mesterskabsspillet, hvor vi vandt 2-0, mens den seneste kamp på Right to Dream Park var den 22. november sidste år, hvor vi tabte 1-0. 



Vi kommer ind til kampen i en resultatmæssig svær periode uden en sejr i de sidste mange kampe og med fem nederlag på stribe. Også fredagens værter bøvler lidt med resultaterne i øjeblikket og har spillet uafgjort og tabt to i deres tre seneste kampe. 



Inden fredag er vi på sjettepladsen i slutspillet efter et nederlag til Randers FC i weekenden, mens FCN er nummer fem efter de spillede 2-2 med Brøndby IF i deres seneste kamp. Med en sejr fredag vil vi bytte plads i tabellen med FCN, som er tre point foran os, men vi har en væsentlig bedre målscore end værterne, der har lukket 53 mål ind i denne sæson mod vores 41. 



I alt har vi mødt FC Nordsjælland i 3F Superligaens historie 62 gange. De seneste 10 3F Superligakampe mod FC Nordsjælland har givet tre sejre til AGF, fire til FC Nordsjælland og tre pointdelinger, hvor det altså også var os, som tog stikket den seneste kamp. 

I pokalen har vi også mødt FC Nordsjælland i de sidste par år og

Mens vi altså vandt seneste hjemmekamp mod FCN, har vi haft det sværere på kunstgræsset på Right to Dream Park. Her har vi tabt de to seneste kampe og formår vi ikke at holde værterne fra tre point fredag, vil det være første gang i mere end 10 år, at FCN vinder over os på deres bane tre gange i træk. 



Men vi kan rejse til Farum i bevidstheden om, at vi har vundet to ud af denne sæsons kampe mod FCN. Og selv om der bestemt har været dårlige minder i Farum fra nyere tid, så tilsiger historien også, at vi ofte har vist, hvordan man får noget med hjem fra kunstgræsset. 

Vi er ubesejret i seks ud af de seneste ti kampe på Right to Dream Park i 3F Superligaen og har også fejret vundet i pokalturneringen i Farum. 



Næsten målgaranti


Mål er der næsten altid garanti for, når AGF og FC Nordsjælland mødes. De seneste 10 opgør mellem klubberne i 3F Superligaen har budt på 31 mål i alt - altså over tre mål i gennemsnit pr. kamp. Alene de sidste fem kampe har i alt budt på 22 mål. 





Historikken siger da også, at der kommer mål søndag. Det er således kun tre kampe i 3F Superligaens historie, der er endt 0-0, når AGF og FC Nordsjælland er tørnet sammen.





Begge hold har scoret 51 gange i denne sæson. For FCN er det blandt andre den unge Sindre Egeli, der er målfarlig og har scoret for sin klub i de to sidste kampe i Farum. Også Benjamin Nygren er farlige for værterne med sine i alt 14 mål i denne sæson. 

Det bringer den svenske landsholdsangriber ind som nummer tre på topscorerlisten i 3F Superligaen. 

Den toppes af vores anfører Patrick Mortensen med tyve mål. Og det er ret mange af vores mål i denne sæson. Således har ingen andre spiller i ligaen end Mortensen scoret så mange af sit holds mål. 39 % af vores 51 mål i denne sæson har der stået Patrick på. 



Mod FCN har Mortensen indtil videre scoret otte mål og er også den seneste AGF’er, der har scoret på Right to Dream Park. Men også spillere som Mikael Anderson, Gift Links, Frederik Tingager og Tobias Bech har gode målminder fra kunstgræsset. 



Vores mål kommer fra 408 afslutninger mod FCN’s 434, og de to hold er det fjerde og femte mest afsluttende i ligaen. Værterne dog med ligaens største præcision med 175 afslutninger på mål, mens vi er noteret for 161. 



Skal det blive til en ny sejr over FCN, skal gæsternes spil på bolden brydes. FC Nordsjælland er det hold i 3F Superligaen med klart flest succesfulde afleveringer. Det er blevet til 18.100 succesfulde afleveringer i ligaen indtil nu og det er næsten 3.000 mere end Silkeborg IF med næst-flest og næsten 7.000 flere end os.



Men det er nu AGF’erne som topper med flest indlæg i ligaen, hvor vi har slået 765 indlæg indtil videre, hvilket er næsten 300 mere end fredagens værter. Det giver også pote al den stund, at vi er det hold i Superligaen, der i denne sæson har scoret næst-flest mål på hovedstød - 12 i alt. 



På søndag skriver vi nye tal i Superliga-almanakken, når vi rejser til Farum for at kæmpe for en tiltrængt sejr. Der er kampstart kl. 19 på Right to Dream Park.



Find din billet til udebaneafsnittet lige her



Og se flere tal og højdepunkter fra de seneste kampe på vores kampside her >>