
FUTURE CUP: SEJR OVER FC MIDTJYLLAND
05.05.2025 14:21
På Fredensvang vandt et ungt AGF-hold i dag 3-0 over FC Midtjylland i Future Cup'en.
Oven på søndagens superliga-kamp var der i dag kamp i Future Cup'en, som jo er reserveligaen til Superligaen. Som i søndags var det også FC Midtjylland som var modstander.
Det var dog to unge hold som stillede op og for AGF's vedkommende var det AGF's U19 hold - suppleret med dygtige unge spillere fra U17 - som spillede dagens kamp.
Og det gjorde young guns godt. Efter en noget sløv første halve time, hvor begge hold skulle finde deres ben var det AGF som kom først på tavlen, da Stefen Tchamche opsnappede bolden i FCM's felt, tog et par på foden og så kunne score kampens første mål.

I anden halveg blev spillet meget bedre fra begge mandskaber, men FCM formåede ikke at veksle nogen chancer til mål. I stedet var AGF'erne mere effektive og da Frederik Emmery kunne score et flot mål fra en spids vinkel efter ca. 75 minutter var det vist bare et spørgsmål om at køre resultatet hjem.
I slutfasen fik AGF et straffespark, som Frederik Emmery omsatte til kampens slutresultat på 3-0 til AGF.
Se de tre mål på AGF Play
AGF's trup til kampen:
Jonathan Hutters, Marius van der Raad, Christian Storch, Sebastian Schøt, William Thomasen, Sølvi Stefánsson, Oskar Haugstrup, Valdemar Rosenberg, Thomas Kristjansson, Frej Elkær, Stefen Tchamche, Frederik Emmery, Liam Eggert, Ekemini Ime, Linus Thieler, Adam Fuglsang.
