
NAVNENYT: TORBEN MIKKELSEN FYLDER 75 ÅR
Arkivfoto: Ole Nielsen — 15.05.2025 09:08
AGF-angriber fra spillede i AGF i tre forskellige årtier. Nu fylder han 75 år.
Han fik ikke en sjov debut for AGF, men siden tog Torben Mikkelsen revanche efter han ellers i sin første AGF-kamp som blot 18-årig tabte 0-9 til KB i september 1968.
Siden nåede Torben Mikkelsen 300 kampe og 63 mål over tre perioder i AGF og blev for et par år siden indlemmet på en liste over de 50 mest betydende spillere i AGF’s historie af Århus Stiftstidende.
I dag - torsdag den 15. maj 2025 - fylder Torben Mikkelsen 75 år.
Angriberen Torben Mikkelsen startede med fodbold i VRI og kom til AGF som amatør i 1968. Her spillede han seks af sine første ni år i AGF i 2. division, hvor han var en de helt store profiler på holdet. Med en finurlige boldbehandling satte han liv på et AGF-hold, som i den periode ellers mest var kendt for sin fysik.
Senere fik Mikkelsen - som i flere år spillede med sin bror Henrik i AGF - en professionel karriere, der bragte ham fra AGF til den hollandske klub Telstar i 1977-78.
Tiden i Holland blev dog kort, hvorefter han vendte tilbage til AGF i 1979 for så at skifte til Ikast. Efter en enkelt sæson tilbage i AGF i 1983 var det igen Ikast, der fik glæde af ham i hans sidste sæson som aktiv på topplan i 1984-85.

I sin tid i AGF var Torben Mikkelsen en del af den sagnomspunden kamp mod Bayern München UEFA Cup’en i 1979 efter han have vundet bronze med AGF.
Her scorede han AGF’s enlige mål til udligning 1-1 på Olympia Stadion i München, hvor hjemmeholdet dog vandt med 3-1 i Bayern Münchens storhedstid med verdensstjerner som Dieter Höeness, Paul Breitner og Karl-Heinz Rummenigge.
Den uafgjorte stilling holdt indtil syv minutter før tid. Forinden havde tyskerne vundet den første kamp i Aarhus med 2-1 i overværelse af 23.000 tilskuere og gik videre med samlet 5-2.
En anden stor kamp i Mikkelsens karriere var et lokalopgør mod Fuglebakken, hvor 21.000 tilskuere så AGF vinde 4-0 - med tre mål af dagens fødselar.
Torben Mikkelsen er stadig aktiv i old boys-afdelingen i AGF og følger fortsat klubben tæt.
Stort tillykke med fødselsdagen til Torben Mikkelsen!