
NY HOVEDTRIBUNE KLAR TIL NÆSTE SÆSON – MERE INTENST, MERE NÆRVÆRENDE
25.05.2025 16:49
Ceres Park Vejlby får til den kommende sæson en ny hovedtribune, der løfter stadionoplevelsen til næste niveau. Vi har ønsket at løfte oplevelsen både i forhold til kapacitet og komfort, og derfor opfører vi nu en helt ny tribune, som står klar til sæsonstart 2025/26.
Tribunen vil skabe en endnu mere intens og nærværende stemning, hvor lyden i højere grad bliver på stadion og dermed forstærker oplevelsen for både spillere og tilskuere.
- Det er noget, der kun kan lade sig gøre for os økonomisk, fordi størstedelen af vores partnere har indgået langvarige aftaler – det skaber tryghed og gør det muligt at investere i fremtiden. Vi er glade for, at vi har muligheden for på denne måde både at forbedre stadionoplevelsen og forholdene for både vores VIP-gæster, familier og fans samtidig med, at vi kan øge kapaciteten, så der er plads til flere til at støtte holdet, siger direktør Jacob Nielsen.

Med den nye tribune øges kapacitet til 11.500 pladser. Det betyder endnu flere fans på lægterne og markant bedre forhold.
Hovedtribunen kommer helt tæt på banen og rummer ca. 3.400 siddepladser mod de ca. 1.000, som er i det nuværende set up.
Over 1.000 af tribunepladserne bliver overdækkede og udstyret med god benplads, mens der vil være polstrede sæder til vores største partnere.
-Vi glæder os rigtig meget til at tage hul på en ny sæson sammen med vores samarbejdspartnere og fans på en ny hovedtribune, der matcher vores ambitioner, siger Jacob Nielsen.

3D model til visualisering. Sæderne får hvid farve.
Nye muligheder for billetabonnenter
Udvidelsen af kapaciteten på Ceres Park Vejlby betyder, at vi nu kan imødekomme flere af de ønsker, som mange trofaste billetabonnenter har haft siden starten i de nye rammer - på Ceres Park Vejlby.
Med den nye A-tribune får vi flere pladser – og det giver os mulighed for at:
-
Tilbyde reservationsabonnementer med mulighed for at hente billet til en fast plads for Guld- og Guld+ abonnenter
-
Gøre det muligt for billetabonnenter at tilkøbe ekstra billetter til venner og familie
- Tilbyde ikke-personlige billetabonnementer
-
Åbne op for opgradering af eksisterende abonnementer
-
Tilbyde et begrænset antal nye abonnementer
Vi kommer til at kommunikere endnu mere i den kommende periode, og alle billetabonnenter får direkte besked på mail.
Du kan læse mere om mulighederne på kundeservice.agf.dk.
Vil du købe et billetabonnement eller opgradere dit nuværende?
Tilmeld dig ventelisten her