
YOUNG GUNS: TO UD AF TRE MOD VB I WEEKENDEN
27.10.2025 08:39
Det blev næsten rent bord, da AGF’s drenge DM hold spillede i weekenden mod Vejle Boldklub.
Først vandt U19 DM 2-1 allerede fredag i en kamp, som kunne følges direkte på AGF Play+.
Her stod Adam Fuglsang for AGF’s første mål allerede efter ni minutter, hvorefter Liam Eggert scorede til 2-0 efter 23 minutter. Og da VB ikke kom mere tilbage end reduceringen fik U19 altså noteret sig rundens første sejr.
Et godt kørende U17 hold kunne desværre ikke følge op med endnu en sejr over VB, da de spillede lørdag. Her blev det til 1-1 efter en sen udligning fra Carl Gustav Degn.
Det ene point betyder, at U17 DM fortsat er nummer to i ligaen med 21 point - to mindre end FC København som er på førstepladsen.
Young guns’ dag mod VB sluttede med en 2-1 sejr til U15 DM på en fin fodbold-dag på Fredensvang.
AGF Pige U16 og U19 DM sad over i denne weekend og spiller næste weekenden igen, når Fortuna Hjørring venter på udebane.



