LANDSHOLDSOVERBLIK: YAKOB I FINALSEJR 

Foto: Iraq Football Association — 08.09.2025 04:28

Finalesejr og mål for ungdomslandshold for AGF'ere i landsholdsperioden.

Vi er så småt på vej ud af landsholdsperioden. Der spilles dog stadig landskampe her og der. For eksempel møder Danmark i aften Grækenland i VM-kvalifikationen. 



Men flere AGF’ere har været i aktion i de seneste dage. Mest markant nok Kevin Yakob, som var med Irak til miniturneringen Kings Cup i Thailand. 

Her blev Kevin før weekenden indskiftet i semifinalen som gav en sejr over Hong Kong. 

Søndag startede Kevin så i finalen mod Thailand. I løbet af kampen fik han selskab af den tidligere AGF’er, Frans Putros som blev skiftet ind for Irak.

 Og de to kunne til sidst glæde sig over en finalesejr på 1-0 til Irak som altså vandt Kings Cup. Tillykke til Kevin Yakob med finalesejren.

I denne periode har der også været spillet testkampe for forskellige ungdomslandshold, hvor der var AGF’ere i aktion for flere af holdene. 



Søndag spillede det danske U19 mod Norge, hvor Frej Elkjær startede på bænken, da Danmark tabte 3-2. Tidligere i landsholdsamlingen var Elkjær med, da holdet spillede 1-1 mod Rumænien. 


Det islandske U19 landshold spiller tre testkampe i denne periode, hvor Tomas Kristjansson har fået fint med spilletid. Tirsdag spiller de islandske U19 drenge mod Kasakhstan.

For det danske U18 landshold er Otto Lyhne, Christian Storch, Adam Fuglsang med. Og holdet har nået spille to testkampe. Først mod Sverige og dernæst Norge, og det er blevet til fint med spilletid for AGF’erne og endda et mål, da Adam Fuglsang scorede i 4-1 sejr til Danmark over Norge i lørdags. Tirsdag slutter U18 landsholdet træningssamlingen af med en kamp mod Ukraine.

Wissam Maarouf har været med det danske U17 landshold som har spillet mod Belgien og senest Holland i går, hvor Danmark tabte 5-3. I første kamp blev Wissam indskiftet, mens han startede i kampen mod Holland. 

Endelig har Johan Friis Mortensen, Silas Bager og Tristan Theilade Thomsen været udtaget med det danske U16 landshold, som har spillet tre træningskamp og AGF-trioen har fået fint med spilletid i alle kampene og Tristian kunne også notere sig for et mål i en 4-3 sejr over Rumænien. 


På pigesiden er Cecilie Harsløf udtaget for U17 landsholdet som spiller to testkampe mod Tyskland i den kommende uge, mens hele fire AGF er med U16 ungdomslandsholdet i skikkelse af Alba Jakobsen, Amalie Klausen, Dagmar Jørgensen og Malou Danielsen som skal møde Schweiz den 18. september.