
GLASCOM ØGER ENGAGEMENTET I AGF
04.02.2026 05:58
Glascom er ny bronzepartner i AGF efter 14 års partnerskab.
I 2026 kan Glascom fejre 14 år som partner i AGF. Nu har glasvirksomheden valgt at markere det lange samarbejde med AGF med at opgradere sit partnerskab fra Erhvervspartner til nu at blive Bronzepartner i en ny aftale frem til udgangen af 2028.
Dermed tager Glascom med på rejsen ind på en ny hjemmebane i Kongelunden og fortsætter altså sit årelange stærke engagement i AGF.
- Vores engagement med AGF har været med til at slå vores navn fast i Østjylland og gennem alle årene har vi også haft stor glæde af netværket omkring AGF. Det betyder meget for os og har været værdifuldt for vores udvikling i hele Jylland.
- Så vi er glade for at øge vores opbakning til byens hold og ser frem til et spændende 2026 og ikke mindst til en ny hjemmebane i perioden for vores nye aftale, siger Poul Erik Winther, der er Salgsansvarlig i Glascom.

Glascom blev etableret i 2005 i Slagelse, da et par erfarne glasfolk gik sammen om at skabe en moderne og serviceminded grossistvirksomhed.
Fra begyndelsen var det målet at forene elementer som teknisk rådgivning, leveringssikkerhed, fleksibilitet og pris med viljen til at gøre en forskel.
I 2012 kom Glascom til Østjylland, hvor de etablerede sig i Låsby og har virksomheden har nu fem afdelinger landet over.
I dag beskæftiger virksomheden med lager- og kontorfaciliteter i Slagelse, København, Odense, Sorring og Låsby mere end 65 medarbejdere.
I Aarhus kan man blandt mange steder opleve Glascoms ekspertise på på havnefronten ved AARhus, hvor Glascom har leveret glasværn.
Se mere på glascom.dk



