
SJÆLDENT POKALMØDE MED FCM VENTER TORSDAG
10.02.2026 09:24
Torsdag er Superligaen lagt på hylden for en kort stund, når ligaens nummer et og to mødes i Oddset Pokalens første semifinale af to.
Efter mandagens forrygende afslutning på en sen superliga-kamp skal vi allerede i aktion igen på torsdag. Her gælder det den første semifinale af to i Oddset Pokalen, når FC Midtjylland kommer til Ceres Park Vejlby. Find billetten til kampen lige her.
Begge hold kommer ind til kampen med sejre i 3F Superligaen. Vi vandt jo over OB, mens FCM vandt hjemme over FC København i søndags. Og det er da også 3F Superligaens aktuelle nummer et og to, der mødes i pokalturneringen torsdag.
Det er vores 19. semifinale i Oddset Pokalen gennem historien, og dermed er vi af de tilbageværende klubber, der har været blandt de sidste fire i turneringen flest gange.
I dette årtusind er det vores fjerde semifinale siden 2020. Seneste semifinale var i 2023-2024 sæsonen, hvor vi slog FC Nordsjælland ud og altså endte i finalen.
Kampen torsdag er blot vores tredje pokalopgør mod FC Midtjylland, hvor vi i 2010 tabte 0-1 i kvartfinalen, som den gang blev spillet over en kamp. Også i en pokalkamp i 2007 tabte vi 0-1. Så pokalmæssigt har vi altså revanche til gode.

Vi er kommet til kampen med sejre over Hillerød, Sønderjyske og OB i to kvartfinaler før nytår, mens FC Midtjylland har vundet over AaB, Silkeborg IF og FC Nordsjælland i deres kvartfinale.
I 3F Superligaen har vi mødt FC Midtjylland to gange i denne sæson - og begge kampe er endt med et X. Først gang hjemme i august, hvor kampen endte 0-0 og så på udebane i Herning, hvor vi den 3. november sidste år spillede 1-1 med Tobias Bech som den århusianske målscorer.
Sin unge alder som klub til trods har vores gæster på torsdag nået en del i den danske pokalturnering. De vandt finalen i 2019 og i 2022 og var også i finalen i 2003, 20025, 2010 og 2011.
Vores to seneste finaler var i 2016 og 2024, hvor vi måtte trække våben og senest finalesejr i år 30 år siden, da vi i 1996 vandt vores seneste pokalsemifinale.
Formår vi at slå FC Midtjylland ud af semifinalen vil vi være i vores 14. finale gennem historien.
Semifinalen spilles over to kampe med den første på torsdag og kamp to i Herning den 8. marts.
Få fat i en billet lige her til hvad der kan godt kan blive et brag en pokalkamp torsdag aften i Vejlby.




