VI SPILLER MED SØRGEBIND PÅ FREDAG

05.02.2026 07:54

Jørgen Mortensen og Jens Lorentzen mindes til kamp.

Når vi fredag kl. 19 åbner fodboldåret i Danmark med en Superliga-kamp mod OB på 
Ceres Park Vejlby, spiller AGF’erne med sørgebind til minde om to AGF’ere, der er gået bort i vinterpausen.



Med den sorte farve, ærer vi Jørgen Mortensen og Jens Lorentzen, der begge fornylig er gået bort. 



Jørgen Mortensen var tidligere spiller i AGF, hvor han var fast mand på AGF’s divisionshold fra 1975 til 1977. Mortensen var en løbestærk og boldsikker spiller og blev to gange kåret til årets spiller i AGF og med til at sikre oprykning til den bedste række i 1976.



Se mindeord om Jørgen Mortensen her. 
 
Jens Lorentzen kom i 2013 til AGF som holdlederassistent for superligaholdet. Her blev Jens et vellidt og afholdt medlem af staben og oplevede både en nedrykning, en oprykning, en mindeværdig pokalfinale i 2016 og til slut medaljer i hans sidste sæson i 2020.

Jens bliver bisat på kampdagen fredag fra Vejlby Kirke - få hundrede meter fra vores midlertidig hjemmebane. 



Se mindeord om Jens Lorentzen her.