
POKALLØFT PÅ SCENEN I TIVOLI FRIHEDEN FOR 13.000 AGF-FANS
14.05.2026 12:42
13.000 AGF-fans har købt billet til guldfejringen i Tivoli Friheden - og efter kampen vil de også opleve, at DM-pokalen bliver løftet live på scenen.
På søndag fejrer AGF DM-triumfen på tre lokationer i byen. Som vi tidligere har fortalt, er der totalt udsolgt og i alt 55.000 AGF-fans tager del i fejringen.
I Tivoli Friheden er der samlet 13.000 fans - og ligesom på Ceres Park Vejlby og Tangkrogen vil pokalen nu også her blive løftet af de nykårede DM-vindere.
- Alle dem, der har købt billet til fejringen i Tivoli Friheden, er mange af vores loyale fans. De har i god tid sikret sig en billet til fejringen, og de skal selvfølgelig ikke snydes for, at pokalen også bliver løftet her.
- Hvordan vi helt praktisk løser det, er vi ved at finde ud, men jeg vil godt garantere, at der kommer nogle af DM-vinderne forbi med pokalen, så der er mulighed for at hylde dem til den store guldmedalje - vi vil snarest muligt melde en nærmere tidsplan ud, fortæller adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen.
Også musikprogrammet i Friheden får et markant løft - både før og efter kampen og vil blive meldt ud senere.
MULIGHED FOR AT ÆNDRE SIN BILLET
Som følge af programændringen indfører vi nu muligheden for at returnere sin billet. Vi har nemlig kunne konstatere, at der er en større mængde publikum, der har billetter til begge arrangementer.
Hvis man har billet til arrangement i Friheden eller Tangkrogen, er der derfor nu mulighed for at returnere sin billet til kl. 10 fredag.
På den måde vil endnu flere få mulighed for at være med. Og der kan derfor allerede fra nu komme ledige billetter til salg til enten arrangementet i Friheden eller på Tangkrogen, hvor pokalen altså nu kommer forbi begge steder. Billetsalget findes lige her >>>
Hvis returnerer en billet, gør vi opmærksom på, at billetterne er koblet op på en bruger og alt misbrug er strafbart, og vil blive anmeldt jvf. AGF's billetreglement.
Sådan refunderer du din billet
1. Log ind på billet.agf.dk/Account/Tickets
2. Åbn din billet
3. Tryk på ”Refunder billet”



