BILLETINFO: AGF vs. FCN - BILLETSALGET ÅBNER DEN 23. MARTS

18.03.2026 12:15

Adgang til at hente og købe billetter til 3F Superliga-opgøret mod FC Nordsjælland åbner mandag den 23. marts.

Fredag den 10. april er der igen fodbold på Ceres Park Vejlby, når FC Nordsjælland gæster Aarhus i 26. runde af 3F Superliga. Kampstart er kl. 19.00.

Billetsalget åbner i en prioriteret rækkefølge via billet.agf.dk:

 

Prioriteret adgang til billetsalget:

  • Mandag den 23. marts kl. 12.00: Adgang for billetabonnenter og fans med Slutspilspakken.
  • Onsdag den 25. marts:
    • kl. 10.00: Adgang til at købe billet for alle med AGF-Score over 100 
    • kl. 12.00: AGF-Score fra 70-99 
    • kl. 14.00: AGF-Score fra 50-69
    • kl. 16.00: AGF Play+ abonnenter
  • Torsdag den 26. marts kl. 12.00: Billetsalget åbner for alle øvrige AGF-fans.

 

Vigtigt for abonnenter:
Alle abonnenter skal hente en billet via billet.agf.dk for at få adgang til hjemmekampe.

Dette gælder også for abonnenter med reservationsabonnement. Hvis der ikke hentes en billet inden for de første 48 timer, frigives sædet automatisk til åbent salg.

Det hjælper os med at skabe den bedst mulige opbakning til holdet i Aarhus.

Som abonnent kan du hente den ene billet, der er inkluderet i dit abonnement. Øvrige billetter kan samtidig tilkøbes fra første pulje.

 

I tvivl om, hvordan du henter din billet?:
Se vores FAQ for mere information.

Husk at logge ind på billet.agf.dk med dit LigaLogin – du finder en guide her.

Bemærk: Der er ikke fysisk billetsalg på Ceres Park Vejlby.

 

Vil du sidde sammen med venner?:
For at sikre pladser ved siden af hinanden skal I være koblet sammen på billet.agf.dk. Når I er tilknyttet, kan én person hente billetter på vegne af gruppen.

Du finder en guide – samt en video, der forklarer funktionen – her.

 

AGF-score:

Er du i tvivl om din AGF-score?

Du kan finde den på mit.agf.dk, hvor du logger ind med dit LigaLogin – det samme login, du bruger på billet.agf.dk og i AGF-appen.

Læs mere om AGF-score her.