TRE MINDERIGE SEMIFINALER

Med en lang og stolt pokalhistorik, der inkluderer 13 pokalfinaler, har vi i sagens natur spillet en del semifinaler gennem tiderne.



Vores første semifinale blev spillet i 1955, hvor det blev til en 5-0 sejr over OB, da semifinalen den gang blev afviklet over en enkelt kamp. Dog ikke ved uafgjort, hvor der så ikke var forlænget spilletid, men en hel ny omkamp. Derfor blev der i foråret 1959 spillet hele tre semifinale-kampe mod B1909 før der faldt en afgørelse i kamp tre og AGF igen kom i finalen. 


I 1986-87 sæsonen spillede vi for første gang dobbeltopgør i semifinalen, hvor vi slog Lyngby Boldklub og gik i finalen, som blev vundet 3-0 over AaB og siden har vores deltagelse i semifinalerne været over to kampe.



Lad os frem mod søndagens semifinale se tilbage på tre mindeværdige pokalsemifinaler fra den nyere AGF-historie.

DA LYSET GIK I RETURKAMPEN 

AGF vs. FC Nordsjælland den 29. marts og 11. april 2024



Semifinale 1 i Farum: 2-3
Målscorer for AGF: Gift Links, Tobias Bech, Frederik Tingager


Semifinale 2 i Aarhus: 1-0

Målscorer for AGF: Gift Links 



AGF’s hold i det afgørende returopgør i Aarhus: 

Bailey Peacock-Farrell, Michael Akoto (83’ Tobias Anker), Frederik Tingager, Mats Knoester, Gift Links, Frederik Brandhof (63’ Magnus Knudsen), Mads Emil Madsen, Eric Kahl (76’ Jacob Andersen), Tobias Bech (76’ Janni Serra), Mikael Anderson, Patrick Mortensen. 


Semifinalen i 2024 havde det hele. Mange mål, en dramatisk forsinket hjemmekamp og en meriterende udebanesejr på Right to Dream Park i Farum på Langfredag i 2024, der blev længst for FC Nordsjælland, som tabte den første semifinale 2-3 på hjemmebane.



Med energi og gejst lykkes det os at næsten at overfalde hjemmeholdet i en hæsblæsende første halvleg foran et udsolgt og velbesøgt udebaneafsnit i Farum, der drev holdet frem.



Efter en halv time tordnede Gift Links bolden i mål fra 20 meters afstand og skrev dermed det første afsnit i hans egen hovedrolle i de to semifinaler. 



En udligning et minut inden pausen tog ikke pusten fra AGF. Tværtimod lykkes det os igen at score i halvlegens tillægstid, da Tobias Bech var vågen i det nordsjællandske felt efter et hjørnespark. 


Energien forlod os ikke i 2. halvleg. Alligevel kom værterne tilbage, da Andreas Schjelderup, som nu folder sig ud i Benfica, fik udlignet efter en time. 



Men AGF’erne var fast besluttet på at få skabt det bedst mulige udgangspunkt for returkampen i Aarhus og især Frederik Tingager ville ha’ sejren med hjem. Så efter et hjørnespark tæt på det 80’ende minut steg han højt til vejrs og scorede det vigtige sejrsmål til 3-2 i en sekvens, som han senere har kaldt ”et af mine bedste mål for AGF”

.

Det var i hvert fald det vigtigste, for målet gav os et godt rygstød inden returkampen i Aarhus 14 dage. Her ventede en kamp, der på flere måder skulle skrive sig ind i den kollektive århusianske fodboldhukommelse. 


Nedrivningen af Ceres Park til fordel for det kommende nye stadion var startet på dette tidspunkt. Det afholdt dog ikke tilhængerne fra at møde talstærkt frem på en udsolgt hjemmebane, som skabte en kulisse sjældent set i Kongelunden, hvor stemningen var elektrisk inden kampstart.

Det var stadionlamperne dog ikke - altså elektrisk. Så i byggerodet forsvandt lyset inden kampstart og kom først tilbage næsten 90 minutter efter kampen efter planen skulle være startet.



Vi skal ikke her gå i detaljerne med det forsinket kamplys, som alle der var tilstede, nok husker tydeligt. 

Man kan i stedet se eller gense dokumentaren ”Da Lyset Gik” på AGF Play om den nu historiske kamp.


Alle der var til stede husker også afslutningen, hvor Gift Links til allersidst scorede sejrsmålet til 1-0 og scorede dermed ikke kun i begge semifinaler, men også skrev sig ind i AGF’s pokalhistorie som matchvinder i en kamp, der blev den indtil nu senest afviklet kamp, da den først sluttede tæt på midnat. 

Gense højdepunkterne fra semifinale 1 her >>>



Og fra semifinale 2 her >>>

FØRSTE FINALE I 20 ÅR 

AGF vs. AaB den 13. april og 21. april 2016



Semifinale 1 i Aalborg: 0-2

Målscorer for AGF: Elmar Bjarnason, Morten Rasmussen

Semifinale 2 i Aarhus: 2-2

Målscorer for AGF: Selvmål, Elmar Bjarnason 



AGF’s hold i det afgørende returopgør i Aarhus: 
Steffen Rasmussen, Dino Mikanović (67’ Jesper Lange), Niklas Backman, Josip Elez, Daniel Christensen, Daniel A. Pedersen, Elmar Bjarnason, Jens Jønsson (79’ Kim Aabech), Danny Olsen, Stephan Petersen, (46’ Alexander Juel Andersen), Morten Rasmussen


For første gang i 20 år havde vi i foråret 2016 spillet os i en pokalsemifinale med en flot 3-0 sejr på udebane over Sønderjyske i kvartfinalen.

Lodtrækningen gjorde, at semifinalen blev endnu en udgave af det mange kalder den jyske klassiker - traditionsopgøret mod AaB, som på det her tidspunkt var i en noget mere dominerende udgave end her 10 år efter.

Det er semifinalens returopgør i Aarhus de fleste husker bedst, da kampen blev kortvarigt afbrudt af glade og euforiske tilskuere.

Men det hele startede en onsdag aften i Aalborgs vestby, hvor vi skulle skabe et godt udgangspunkt for returopgøret. 

Og det lykkes til fulde med en koncentreret og stærk indsats, hvor to mål fra henholdsvis Elmar Bjarnason - der skulle få en hovedrolle i begge semifinaler - og fra AGF’s topscorer den gang, Morten ’Duncan’ Rasmussen, grundlagde en 2-0 sejr.

Sejren var den første i syv forsøg på udebane i al den tid man har spillet dobbeltkampe i semfinalerunderne og den femte pokalsejr i ordinær tid i træk - en sådan stime havde vi ikke præsteret siden 1965.



Så der var optimisme og forhåbninger i luften i hele ugen op til returopgøret, der blev spillet dagen før Store Bededag, der den gang var en fridag. Så hjemmebanen var fuld af godt humør og feststemte fans, der dog også var spændte og måske lidt nervøse - for skulle det nu endelig lykkes at kvalificere AGF til den første finale i tyve år.



Nervøsiteten afspejlede sig også på banen, hvor AaB efter 50 minutter fik udlignet vores 2-0 føring fra den første kamp.

Men da AaB så scorede selvmål kort efter deres 2-0 mål var vi igen i finalen og det lykkes at få kampen så meget under kontrol, at der fortsat stod 1-2 da de 90 minutter var passeret. 



Her opsnappede en indskiftet Jesper Lange bolden på midten og fandt en ligeledes indskiftet Kim Aabech, der inde foran mål fandt Elmar Bjarnason, der kunne score det forløsende mål til 2-2 og altså til en samlet AGF føring på 4-2.



Målet skabte så stor eufori og glæde på tilskuerpladserne, at flere hundrede fans løb ind på banen i ren glæde og begge hold blev sendt i omklædningsrummet. Heldigvis kom der hurtigt styr på situationen og kampens sidste minutter kunne spilles til ende uden flere mål og vi kunne fejre den første finaleplads i 20 år. 


Gense højdepunkterne fra semfinale 1 her >>>

Og se højdepunkterne fra det dramatiske returopgør her >>>

DET’ LØGN, DET’ LØGN! 

AGF vs. Herfølge BK den 11. april og 1. maj 1996


Semifinale 1 i Herfølge: 2-2

Målscorer for AGF: Johnny Vilstrup, Martin Jørgensen 



Semifinale 2 i Aarhus: 
1-1
Målscorer for AGF: Gunner Lind 



AGF’s hold i det afgørende returopgør i Aarhus:

Lars Windfeld, Gunner Lind, Martin Nielsen, Torben Piechnik, Lennart Bak, Claus Struck, Stig Tøfting, Johnny Vilstrup, Palle Sørensen, Thomas Thorninger.
Indskiftere: Peter Degn, Håvard Flo, Nocko Jokovic.

Foråret 1996 var en særlig tid i AGF. Vi lå i toppen af den stadig unge Superliga og kæmpede om guldet med Brøndby IF i en rivalisering, som for alvor blev grundlagt i de år. 



Udover succes i ligaen gik det også godt i Pokalturneringen og i april tog vi hul på to semifinaler mod Herfølge BK, som senere blev til HB Køge.

Med succes i to turneringer lå kampene tæt, søndag, onsdag, søndag, onsdag. Men holdet havde tur i den, som man siger og spillede 2-2 i den første semifinale på udebane på det beskedne Herfølge Stadion, hvor Martin Jørgensen sikrede en vigtig udligning med sit mål til 2-2.



Den gang talte mål på udebane dobbelt, hvis semifinalerne endte uden en vinder over to kampe.

Og de to AGF-mål i Herfølge skulle vise sig at blive meget værd i returopgøret den 1. maj i Aarhus, hvor arbejdernes kampdag sluttede med fodbold i skoven. 



Endte den kamp 0-0 eller 1-1, ville AGF være videre på grund af reglen om udebanemål, der blev skrottet flere år senere. 



Men selv om AGF på det tidspunkt ikke have tabt på hjemmebane i et år, så blev det ikke nemt. Inden semifinalen havde vi sendt hold ud af turneringen som FC København og Silkeborg IF, men havde denne dag det svært mod et hårdt kæmpende Herfølge-hold. 



Men 0-0 ville altså stadig bringe AGF videre, så alt var ikke galt. Det blev det dog, da der var tre minutter igen og gæsterne fik et indkast som de kylede ind i AGF’s felt.

Her var daværende AGF’er, Gunner Lind så uheldig, at han kom til at lave selvmål, da han ville heade bolden væk. 

Nu var det pludselig Herfølge, der var i finalen, og ifølge AGF’s cheftræner Peter Rudbæk, kom Herfølges cheftræner Ole Mørch løbende forbi trænerbænkene jublende, mens han råbte; ”Det er løgn”

!

Og ja, det var løgn. For inde i overtiden fik vi et hjørnespark, som Torben Piechnik headede på overliggeren, hvor den røg tilbage i spil. Nocko Jokovic headede på mål, men hans hovedstød blev reddet på stregen og i det efterfølgende klumpspil kom ingen andre end Gunner Lind først og gjorde skaden god igen og fik bolden over stregen.



Ude ved Peter Rudbæk kom Ole Mørch igen løbende forbi og råbte igen: ”Det er løgn, det er løgn!”



Men denne gang var det ikke løgn. AGF var i pokalfinalen 1996 efter en af de mest dramatiske afslutninger på en semifinale nogensinde. AGF brugte energien til senere at vinde pokalfinalen over Brøndby IF. 

Og som Gunner Lind efter kampen sagde til Århus Stiftstidende: 

- Det værst tænkelige i en fodboldkamp blev afløst af det allerbedste.

Hør daværende cheftræner Peter Rudbæk fortælle om det dramatiske returopgør og se de to mål fra returopgøret. 

Foto: Ole Nielsen, Allan Høgholm 
Kilder: AGF-statistik.dk, Superstats.dk, Stiften.dk