SE TESTKAMP FREDAG 

29.09.2026 05:23

Fredag den 2. oktober spiller vi testkamp mod Vendsyssel FF. Se med direkte i din app på AGF Play+

Der er stadig to landskampe tilbage i den aktuelle landsholdstermin. Og fokus er nu rettet mod den 12. oktober, hvor turneringen genoptages. I den forbindelse spiller Superliga-truppen en testkamp på fredag den 2. oktober kl. 12 mod Vendsyssel FF.

Testkampen spilles på Bane 1 på Fredensvang og kan følges direkte på AGF Play+. Er man stadig ikke medlem, så se mere om, hvordan man bliver det lige her >>>

Kampen kommer efter spillerne er returneret til Fredensvang fra nogen fridage i landsholdspausen og det bliver en god lejlighed til at få kampminutter i benene, mens vi venter på næste 3F Superliga-kamp, som er den 12. oktober hjemme mod Sønderjyske.

Her er der stadig billetter at få - find dem her. 

Det er fem år siden, vi senest mødte Vendsyssel FF. Den gang også i en træningskamp, som endte 1-1. Før den kamp mødte vi hinanden to gange i 3F Superliga-sæsonen 2018/2019, hvor det begge gange også blev et uafgjort resultat.

Vendsyssel FF, der kommer fra Hjørring, spiller til daglig i Betinia Ligaen (1. division), hvor til de rykkede op i sommer fra 2. division. De spillede før pausen 2-2 med deres nordjyske rivaler fra AaB og ligger pt. nummer syv i rækken. Deres næste kamp, når klubfodbolden genoptages, er mod HB Køge.

I mellemtiden gæster de altså Fredensvang til en træningskamp. Der er adgang for publikum og kampen kan altså følges direkte på AGF Play+ med optakt fra kl. 11.45.