NY ERHVERVSPARTNER: VELKOMMEN TIL GSV 

04.02.2026 08:06

Danmarks største udlejningsvirksomhed indenfor byggemateriale og udstyr er nu en del af AGF efter GSV er ny Erhvervspartner i AGF med udgangspunkt i afdelingen i Aarhus, hvor GSV holder til i Brabrand. 



Det nye partnerskab er startet fra nytår og løber frem til udgangen af 2027. Dermed tager GSV i Aarhus med på rejsen ind på vores nye hjemmebane i Kongelunden. 



Vores nye erhvervspartner er Danmarks førende materieludlejer og står klar med udstyr til alle typer bygge- og anlægsopgaver.

Uanset om der er behov for mindre håndværktøj til en renovering eller de største og mest avancerede maskiner til motorveje, metrobyggeri eller broanlæg, er GSV klar til at levere og er da også den største såkaldt ”full service provider”til de danske byggepladser.



GSV tilpasser sine løsninger til sine kunder og har blandt andet gjort en stor dyd ud af at digitalisere sine processer og services, så de bliver mere tilgængelige - blandt andet gennem en app - dermed er det nemt for kunden, at få det rette udstyr og den rette løsning.



GSV har hovedkontor i Hedehusene ved Høje Tåstrup og beskæftiger 580 ansatte.

I Aarhus holder GSV til på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. 



Se mere om GSV i videoen her.

Og besøg GSV.dk