
TESTKAMP VENTER ONSDAG
02.09.2025 06:51
Se træningskamp mod Brabrand IF onsdag på AGF Play+
Landskampsperioden er over os og det benytter Superliga-truppen til at spille en træningskamp i morgen - onsdag den 3. september kl. 15.
Her har vi inviteret Brabrand IF’s 2. divisionshold en tur til Fredensvang til en testkamp på Bane 1 inden Brabrand møder FC Helsingør i 2. division i weekenden, mens der for AGF’erne på den anden side af kampen venter lidt velfortjente fridage i en forlænget weekend.
Men først gælder det altså en testkamp onsdag som kan ses direkte på AGF Play+. Vi starter optakt kl. 14.45 og byder på spændende gæster og masser af fodboldsnak i både optakt og i pausen af kampen.
Så tune ind på AGF Play+ i din AGF-app eller lige her og få mere direkte fodbold fra din klub onsdag eftermiddag.
Mangler du stadig AGF Play+, så kan man blive medlem via appen eller ved at bruge linket herunder.