
TREDJE SEJR PÅ STRIBE I FARUM
Foto: FCN — 06.09.2025 15:04
AGF's kvinder vandt lørdag 1-0 på udebane over FC Nordsjælland i sæsonens første sejr.
AGF Kvindefodbold var i dag en tur i Farum for at møde FC Nordsjælland på Right to Dream Park. Her skulle vi forsøge at bygge på efter midtugens positive oplevelse med en sejr i pokalturneringen.
Men dagens værter- som også spiller europæisk fodbold i denne sæson - er ikke ubesejret i denne sæson indtil nu for ingenting og FCN kom da også ud til kampen med et stort tryk mod udeholdet og et højt pres.
Men AGF’erne stod fint i mod og trods flere chancer til værterne lykkes det ikke at få dirket det århusianske forsvar op i første halvleg.
Det modsatte kunne vi heller ikke gøre og kom ret beset ikke til mange chancer i de første 45 minutter, som der især i de første 30 minutter stod FCN på - på nær nogen farlige nålestik fra AGF’ernes side på omstillinger, hvor blandt andre Sophia Parkegaard var tæt på sidst i første halvleg.
Mens første altså halvleg forløb målløs var det et skarpere AGF-hold som kom på banen i 2. halvleg. Og efter en lille time var det igen Sophia Parkegaard som var målfarlig og denne gang også effektiv, da hun bragte AGF foran på en afslutning fra en spids vinkel.
Herefter satte FC Nordsjælland et fornyet pres ind, men AGF’erne stod stærkt i defensiven i dag og synes i perioder komfortabel med at stå lidt dybt. Og det kunne værterne ikke løse og blev stigende frustreret over kampens udvikling og et udehold som ikke tillod ret meget.
Så selv om det til tider holdt lidt hårdt, kunne AGF’erne styre den hjem og rejse hjem til Aarhus med tre gode point efter den tredje sejr i træk på Right to Dream Park. Dermed rykker vi op på femtepladsen i A-ligaen med lige så mange point.
AGF K vs. FCN K / A-Liga runde 4 / Right to Dream Park / 6.9 2025
0-1 (0-0)
58’ 0-1: Sophia Parkegaard
AGF i Farum:
Marie Gade, Sofie Vendelbo, Julie Mathiasen, Sarah Sundahl (82’ Johanne Krøger), Ea Rasmussen, Sofie Louise Jørgensen, Cecilie Johansen, Sofie Louise Jørgensen (61’ Silke Lynge Larsen), Mie Lerche (61’ Line Aarhus), Sophia Parkegaard (70’ Clara Littrup), Signe Andersen