FORGÆVES FIGHT I KØGE 

05.04.2026 14:32

AGF Kvindefodbold går ind i en landsholdspausen ovenpå et nederlag til topholdet i A-Liga.

AGF Kvindefodbold var i dag en tur i Køge til kamp mod topholdet fra HB Køge, der ligger nummer et i A-Liga Mesterskabsspilet. 

Kampen var derfor på forhånd udråbt som en af de svære udfordringer for AGF’erne i slutspillet og det blev da også en hård fight for århusianerne, som ikke formåede at komme på tavlen mod et defensivt stærkt hjemmehold på en vindblæst bane i Køge.



I begyndelsen af første halvleg var det småt med mulighederne til AGF, mens hjemmeholdet i periode fik presset udeholdet tilbage mod eget mål.

Efter 20 minutter fik Køge et af flere hjørnespark i dag som de omsatte til kampens første mål. 



Frem mod pausen kom AGF’erne bedre med og Mie Lerche kom til en stor chance kørt før pausen, men forsøget gik over mål og pausen kom ved stillingen 1-0. 



Vi skulle ikke ret langt ind i anden halvleg før Køge satte kvinden ind, da Emilia Pelgander fik lov til at drive bolden langt frem og kunne passere en chanceløs Marie Gade i AGF-målet. 



Derfra var det op ad bakke mod et hjemmehold i kontrol og trods en stærk fight i blæsten i Køge, hvor blandt andre Sofie Vendelbo var tæt på at få kæmpet bolden over stregen, måtte AGF’erne til sidst erkende et nederlag.

Der er nu landsholdstermin i A-Liga og næste kamp for AGF Kvindefodbold er derfor først den 28. april, når Brøndby IF kommer til Vejlby. 


AGF K vs. HB Køge Women / A-Liga Mesterskabsspil / Capelli Sport Stadion / 5.4 2026

2-0 (1-0)

19’ 1-0: Ida Marie Jørgensen

56’ 2-0: Emilia Pelgander

AGF i Køge:

Marie Gade, Sofie Vendelbo, Julie Mathiasen, Johanne Guldbæk, Elvira Nejmann, Cecilie Johansen (83’ Mille Knudsen Larsen), Silke Lynge Larsen (64’ Sofie Jørgensen), Signe Andersen (64’ Ea Rasmussen), Mie Lerche (64’ Sofie Lundberg), Signe Baattrup, Line Aarhus