
AGF KVINDEFODBOLD I AKTION I HJØRRING
19.08.2026 04:51
Onsdag aften skal AGF Kvindefodbold igen i aktion i A-Liga efter weekendens kamp mod Brøndby IF. Nu venter Fortuna Hjørring på udebane i Hjørring i aften kl. 19 i en kamp, der kan ses direkte på TV2 Play.
Det er sæsonens første kamp mod hjørringenserne som er kommet godt fra start i denne sæson med to sejre og en uafgjort, og ligger dermed i toppen i A-Liga, der med onsdagens kamp er fire runder inde.
Fortunas seneste kamp endte med en 4-1 sejr over FC København, mens vi tabte 3-0 til Brøndby IF. Det betyder, at Fortuna er nummer to med syv point, mens vi stadig har de første point til gode i denne sæson.
- Vi leverede den bedste præstation i sæsonen mod Brøndby og det kan vi tage med til Hjørring og bygge videre på. Især var første halvleg god og jeg håber, at vi kan fortsætte med at skabe chance og så være mere effektive på vores chancer end vi har været indtil nu, sagde midtbanespiller Ea Rasmussen efter seneste kamp.
Seneste besøg i Hjørring var tilbage i maj måned i sidste sæson i en tæt kamp, som værterne vandt 2-1. Samme resultat endte det omvendte opgør i Aarhus i slutspillet i seneste sæson efter AGF’erne ellers havde vundet 2-1 i grundspillet i Aarhus.
Der er også gode erfaringer fra Hjørring at tage med holdet, som tidligere har gjort det godt i både ligaen og pokalen på Nord Energi Arena i Hjørring.
Se med onsdag aften på TV2 Play kl. 19.



