ESPN PÅ DISNEY+ SENDER BEGGE AGF’S KAMPE MOD SL BENFICA 

18.08.2026 19:27

Danske rettigheder på plads til vores to kommende kampe mod Benfica

Når vi på torsdag tager hul på to playoff kampe til Europa League mod SL Benfica, kan begge kampe følges direkte på ESPN på Disney+, der netop har sikret sig de danske rettigheder til udekampen og som også vil sende vores hjemmekamp i næste uge.

Dermed kan alle AGF’ere følge med på torsdag den 20. august kl. 21, når det går løs i Lissabon med den første af de to playoff kampe. Og det samme kan dem, der gik forgæves til billetter til det forlængst udsolgte Randers Stadion, når der er returkamp i næste uge - torsdag den 27. august kl. 20. 

Begge kampe sendes direkte på Disney+ som en del af ESPN’s voksende sportstilbud i Danmark og i resten af Norden.

Uanset, hvordan vores playoff kommer til at gå, ligger det fast, at vi i efteråret skal spille europæisk liga-spil - som minimum i UEFA Conference League - en turnering der også vil kunne følges på Disney+.

I Danmark er ESPN på Disney+ således hjemsted for flere store internationale sportsrettigheder, herunder UEFA Europa League og UEFA Conference League.

Sportsindholdet på Disney+ omfatter lokal kommentering, lokale studieprogrammer, samt dokumentarer og andet relateret indhold fra ESPN.

Med opgørene mod Benfica fortsætter ESPN på Disney+  dermed satsningen på at bringe store europæiske sportsbegivenheder tættere på danske seere - denne gang med AGF i centrum. 

AGF’s første kamp mod Benfica spilles torsdag den 20. august kl. 21. Se mere på Disney+ om, hvordan du ser med.

Abonnementer på Disney+ starter fra 59 kr./måned.