KNUDSEN KLAR TIL GENSYN MED VEJLBY

11.02.2026 11:57

Efter han blev POWER Man of the Match i sit comeback, ser Magnus Knudsen nu frem til at vende tilbage til Ceres Park Vejlby - denne gang i Oddset Pokalen.

Torsdag er det pokaltid i Aarhus. Første semifinale mod FC Midtjylland spilles på Ceres Park Vejlby kl. 19. Der er stadig billetter tilbage til kampen, hvor stemningsafsnittet er udvidet til hele ende-tribunen bag det ene mål. Find dem her.


Efter han blev POWER Man of the Match i sin comeback i 2-1 sejren over OB mandag aften, ser midtbanespiller Magnus Knudsen nu frem til et gensyn med Ceres Park Vejlby til pokal-semifinale torsdag aften. 

- Alle kampe jo vigtige - især på det her tidspunkt. Men i en pokalsemifinale er der selvfølgelig noget andet på spil end point. Og vi ser meget frem til kampen.

- Vi skal ud og spille vores spil, og have selvtilliden at fortsætte det gode spil, vi viste i store dele af kampen mod OB. Og vi har troen på, at vi kommer til at spille en god kamp og dermed få et godt udgangspunkt til returopgøret, lød det fra Magnus Knudsen i mixed zonen sent mandag aften efter sejren over OB. 

Efter den gode kamp mod OB, lagde Knudsen heller ikke skjul på sin glæde over igen at være en del af et AGF-hold, hvor han er landet, mens holdet er inde i en god periode og stadig indtager førstepladsen i 3F Superligaen og altså også er semifinaleklar i pokalen. 

- Det er fantastisk og fedt igen at være del af den her gruppe og klub, tilføjede Magnus Knudsen, der altså allerede torsdag kan komme i kamp igen i Vejlby. 



Find din billet til kampen, der starter torsdag kl. 19, herunder.