SÅDAN VANDT VI DM I BRØNDBY

10.05.2026 20:26

En 2-0 sejr på Brøndby Stadion sikrede søndag aften det danske mesterskab.

Søndag gjaldt det sæsonens sidste udekamp. Efter rundens andre resultater var faldet fordelagtig ud for os, kunne vi med en sejr over Brøndby IF sikre os det danske mesterskab.

Men et udsolgt Brøndby Stadion var opsatte på, at det ikke skulle lykkes for os i dag og skabte fra kampens start en intens stemning. Heldigvis var 2.000 AGF’ere på plads på udebaneafsnittet og de kunne se deres helte komme godt fra start.

Gift Links skød stærkt på mål efter to minutter, men måtte se dit forsøg blive reddet til hjørnespark. Her var Henrik Dalsgaard vågen og stod bag en drømmestart for os med et mål. 

Værterne forsøgte hurtigt at svare tilbage og var også ved et par lejligheder ved at spille sig igennem i en hektisk indledning på opgøret.

Men efterhånden faldt der lidt ro over kampen og vi fik også lejlighed til at sidde på bolden i gode perioder - dog uden det gav de helt store chancer. 

Det fik Brøndby tæt på de tyve minutter, da en enkelt mand i gult kom igennem, men heldigvis for os med en upræcis afslutning forbi Hansens mål. 

Så havde Kevin Yakob større præcision, da han en lille halv time inde i første halvleg trak flot ind i Brøndbys felt og satte bolden over det lange hjørne til 2-0 til Aarhus. 

Nu var det for alvor hjemmeholdet, der skulle ud og jagte og de satte et øget pres ind som også gav dem chancer. Blandt andre huggede Daniel Wass af, men Hansen reddede.

Kort efter var Fukuda uhyre tæt på at score, da han headede over mål i en situation, hvor hjemmeholdet appellerede voldsomt for straffespark, men ingen forseelse i den nok største chance til hjemmeholdet i første halvleg, der sluttede 2-0. 

2. halvleg
Vi kom fint ud fra pausen og kort inde i 2. halvleg fik Patrick Mortensen en god mulighed på et indlæg fra Links, men kaptajnen måtte se sit forsøg blive reddet.

Da kampen havde passeret en time var udeholdet fortsat i kontrol. Et indlæg skabte dog problemer og vi fik kun clearet bolden væk på overliggeren. 

Brøndby IF ændrede i deres system i jagten på mål og for at få flyttet kampen over til dem, men et stærkt arbejdende AGF-holdt god stand i defensiven. Det blev også til lidt århusianske muligheder - blandt andet efter et hjørnespark.

Efterhånden som 2. halvleg skred kunne man mærke nervøsiteten på det store udebaneafsnit og frustrationen hos hjemmeholdet. Vores spillere kløede dog på, men fik ikke skabt de store chancer.

I stedet forsøgte hjemmeholdet sig med offensive indskiftninger, at jagte det mål, der kunne åbne kampen op igen til deres fordel.

I det 81’ minut fik BIF fyret et langskud af, der var lige ved, at snyde Jesper Hansen, men heldigvis for os kom han godt ned til skuddet. 

Kort efter hev Hansen endnu en stor redning op på en afslutning tæt under mål - og nu brændte det virkelig på foran vores mål og hjemmeholdet pressede desperat på for reduceringen. 

Men det lykkes aldrig - og da slutfløjtet kom kunne jublen bryde ud og vi er danske mestre 25/26! 

Der er nu én kamp tilbage, hvor pokalen skal løftes bagefter. Det er næste søndag hjemme i Vejlby, når Viborg FF kommer på besøg til et helt udsolgt Ceres Park Vejlby. 

Har man ikke billet og stadig gerne vil være en del af fællesskabet, så hold øje med et muligt ekstra storskærmsarrangement i forbindelse med kampen søndag. Se mere om det her >>> 

Brøndby vs. AGF / 3F Superligaen, Runde 31, Brøndby Stadion / 10.5 2026 
0-2 (0-2)  
2’ 0-1: Henrik Dalsgaard
26’ 0-2: Kevin Yakob 

Advarsler 
BIF: Nicolai Vallys, Sho Fukuda, Bartosz Slisz, Emmanuel Dennis  
AGF: Eric Kahl 

AGF i Brøndby: 
Jesper Hansen, Henrik Dalsgaard, Eric Kahl (83’ Sebastian Jørgensen), Felix Beijmo, Magnus Knudsen, Kevin Yakob, Jacob Andersen (73’ Frederik Emmery), Gift Links, Kristian Arnstad, Tobias Bech (83’ Jonas Jensen-Abbew), Patrick Mortensen (63’ Janni Serra)