FORTUNA TOG FLERTALLET I VEJLBY 

24.03.2026 20:12

Det blev ikke den start på foråret, som AGF Kvindefodbold havde håbet, da vi på valgaftenen tabte 1-2 til Fortuna Hjørring. 

Da de fleste århusianerne havde sat deres kryds på tirsdagens valgdag, lagde Ceres Park Vejlby ramme om årets første hjemmekamp i A-Ligaen. 



AGF’s kvinder spiller i foråret i top seks; Mesterskabsspillet og skulle jagte point i medaljekampen mod topholdet fra Fortuna Hjørring.

Og det var da også hjemmeholdet, som kom bedst i gang med to gode muligheder til Signe Baattrup inden for de første fem minutter i en start, der tegnede godt for kampen. 



Men optimismen blev hurtigt punkteret, da Fortuna spillede sig igennem og fik en spiller nedlagt i AGF-feltet - straffespark lød dommerens afgørelse. Det eksekverede den tidligere AGF’er, Sarah Dyrehauge sikkert og så var den gode start pludselig forvandlet til en føring til gæsterne. 

Derefter stabiliserede kampen sig, som AGF’erne nu skulle jagte udligningen - uden dog at komme til de store chancer på et regnvådt stadion i Vejlby. Det gjorde gæsterne nu heller ikke og der stod stadig 0-1 efter de første 30 minutter. 

Frem mod pausen var det AGF’erne, der bed fra sig med flere indlæg og en stærk afslutning fra Line Aarhus, der blev blokeret.

Men uheldet fra starten af kampen vendte tilbage, da målvogter Marie Gade i slutningen af første halvleg tacklede en bold ud mod en Fortuna-spiller, som kunne bringe gæsterne på 0-2 inden pausen kom. 

2. halvleg
Der skulle jagtes mål af hjemmeholdet efter de to mål til Fortuna Hjørring som AGF’erne måtte ha’ ærgret sig over i omklædningsrummet i pausen. 



Og 10 minutter inde i 2. halvleg var det tæt på, da flere afslutninger tæt under Fortunas mål endte i klumpspil inden gæsterne fik clearet. Kort efter gav endnu et godt AGF-pres straffespark, som vi nærmede os en time.

Her var Cecilie Johansen kølig og fik bragt håbet tilbage med en reducering til 1-2 og jagten på et comeback var i gang.

Det var dog hele tiden i balancen mellem ikke at lukke for meget op bagtil, så gæsterne kunne bringe sig yderligt foran. Men her virkede vi i kontrol.

Det var ikke de store chancer, der opstod før i kampens slutfase, hvor blandt andre en hårdt arbejdende Line Aarhus steg højest til et hovedstød efter et hjørnespark, men måtte se forsøget blive reddet. Kort efter forsøgte Clara Jensen sig udefra, men ak - lige forbi mål.



Til sidst løb uret ud og trods en stærk anden halvleg og en endnu stærkere slutspurt, udeblev comebacket og vi måtte til sidst erkende et nederlag i årets første hjemmekamp. 

Med dagens resultat er vi nu nummer fem i Mesterskabsspillet - dog kun tre point fra Brøndby IF på tredjepladsen, mens Fortuna Hjørring med dagens sejr er stukket lidt af på andenpladsen. 


Næste kamp er på udebane mod FC Nordsjælland på lørdag. Følg med direkte på TV2 Sport

AGF vs. Fortuna Hjørring / A-Liga / Ceres Park Vejlby / 24.3 2026
1-2 (0-2) 
0-1: 8’ Sarah Dyrehauge (str.)

0-2: 38’ Florentina Olar 

1-2: 58’ Cecilie Johansen (str) 


Advarsler 

AGF: Sofie Vendelbo 
Fortuna: Sara Olai, Andreea Paraluta

AGF i Vejlby:
Marie Gade, Sofie Vendelbo, Julie Mathiasen, Elvira Nejmann, Johanne Guldbæk (46’ Ea Rasmussen), Cecilie Johansen (59’ Sofie Lundberg), Mie Lerche (59’ Clara Littrup), Silke Larsen (73’ Sofie Jørgensen), Signe Baattrup, Signe Andersen (73’ Sophia Parkegaard), Line Aarhus.