DELER EFTER TÆT KAMP MED BRAGA

05.11.2026 19:15

Torsdag spillede vi 0-0 mod portugisiske SC Braga i UEFA Conference League.

Under stadionlyset på en smuk, men kold efterårsaften stod der igen europæisk fodbold på programmet, da vi på Randers Stadion torsdag aften var værter for SC Braga fra Portugal i 3. runde i UEFA Conference League.

Her var det hjemmeholdet, der kom bedst fra gang og allerede efter ti minutter havde vi spillet os til et par gode chancer, hvor vi tvang Bragas målmand ud i redninger. 



Det var især indlægsspillet fra Gift Links som fungerede i starten af kampen, hvor vi fik skabt gode chancer i modstandernes felt.

Blandt andet et hovedstød til Rasmus Carstensen, som nærmest mirakuløst blev reddet på stregen og dermed afværgede endnu en scoring mod et portugisisk hold til Carstensen, der scorede, da vi mødte Benfica. 



Så en positiv start fra AGF’ernes side i en levende indledning på kampen, hvor vores midtbane tog godt fat i bolden og vi fik fordelt spillet.



Gæsterne fra Braga kom ikke til meget i de første 15 minutter. Et par langskud som Mads Hedenstad i AGF-målet sikkert kunne gribe, var hvad det blev til - og det virkede som om, at AGF’erne overraskede vores gæster med den intense start med masser af pres og bevægelse, hvor vi uheldige med ikke at være foran og det var Braga, der forsvarede mest.  



Men efterhånden fik gæsterne spist sig mere ind i kampen og kom til deres første større chance efter tyve minutter, hvor Mads Hedenstad reddede et langskud og Tobias Mølgaard fik fjernet bolden for snuden af en Braga-spiller, der ellers havde udset sig riposten. 

Situationen fik vækket Braga, der så sent som i foråret var i en Europa League-semifinale. Så de skulle nok bruge en sejr i aften, hvis de skulle gentage det i Conference League.

Og nu kom Braga da også til flere muligheder end i kampens indledning. Blandt en situation, hvor to portugisere fik forstyrret hinanden, så afslutningen ikke blev god. 


Vi truede stadig. Blandt andet på frispark efter en halv time, som Braga dog fik afværget i en kamp, hvor begge hold nu skiftede til at true hinandens mål og som var ganske jævnbyrdig og underholdende for de mange AGF’ere, der havde taget turen op til Randers.



Tilhængerne håbede naturligvis på mål til hjemmeholdet, men trods en meget fin første halvleg fra hjemmeholdet forblev det ved håbet, da der stod 0-0 efter de første 45 minutter og, hvor Mads Hedenstad til sidst i halvlegen også måtte hive et par gode redninger op. 

2. halvleg
Anden halvleg startede ud som den første sluttede - med muligheder til begge hold. Braga kom bag vores kæde og sendte en bold på tværs, som vi i sidste øjeblik fik forhindret blev til en chance. 

Kort efter var Stefen Tchamche tæt på at få afsluttet på et stærkt indlæg fra Kristian Arnstad, som var over det hele i aften i en stærk kamp på den århusianske midtbane. 

Gæsterne fra Portugal var nu kommet mere i boldbesiddelse og tvang AGF’erne til at arbejde hårdt i presset og i defensiven. Men det lykkes os for det meste at holde portugiserne fra de største chancer, mens vi fortsat truede. 

Efter en time var det tæt på for Braga som fik afsluttet fra kanten af feltet efter et hjørnespark, men heldigvis for os forbi mål. 

Begge hold satte friske kræfter på banen, hvor vi satte Frederik Emmery og Jacob Andersen ind, mens Braga skiftede den danske angriber Jonas Wind ind. 

Udskiftningerne gav først pote til os, da vi kom til en omstilling efter et hjørnespark, hvor McCowatt var lige ved at nå til en fri chance på en aflevering fra indskiftet Emmery, men Bragas målmand kom hurtig ud af sit mål og fik afværget en ellers god mulighed til AGF. 

Og selv om Braga nu var det hold, som kom til flest muligheder, så lå der også fortsat chancer og lurede til AGF’erne i en kamp, der - som 2. halvleg skred frem - mere og mere lå på en knivsæg med to hold, som begge kunne dufte de tre point. 

Med tyve minutter igen satte vi to nye folk ind i skikkelse af James Bogere og Tobias Bech, som kunne være med til at jagte mål og forsøge at presse udeholdet lidt mere tilbage efterhånden som Braga fik truet os mere. 

Og netop Bech fik en fin chance med ti minutter igen, da han modtog en aflevering i Bragas felt, men hans afslutning blev blokeret af et portugisisk ben. 

Kort efter kom Braga uhyre tæt på et mål, da et indlæg ramte en mørkerød i det lille felt. Men Mads Hedenstad var vågen og fik grebet godt ind.

Det var han også kort efter, da Jonas Wind pludselig befandt sig fri i vores felt, men Hedenstad fik samlet bolden op inden danskeren kunne afslutte. 

Som de 90 minutter kom nærmere, steg spændingen på Randers Stadion efter en kamp, hvor vi havde haft chancerne for mål, men der stod stadig nul ud for AGF på måltavlen. Det samme gjorde der ved Braga og dermed havde vi et værdifuldt point i hus. 

Men tre point var endnu bedre og det jagtede vi i slutfasen. Det lykkes desværre ikke og kampen endte 0-0. 

Næste kamp er allerede på søndag, når vi hjemme på Ceres Park Vejlby tager imod AC Horsens til Samarbejdsklubbernes Dag. Find billet her 

AGF vs. SC Braga / UEFA Conference League, 3. Runde / Randers Stadion / 5.11 2026
0-0 (0-0) 

Advarsler
AGF: Magnus Knudsen, Colin Rösler
SCB: Adrian Barišić, Diogo Travassos 

Tilskuere: 7.301 

AGF i Randers: 
Mads Hedenstad, Tobias Mølgaard, Colin Rösler, Luka Callø, Gift Links (60' Frederik Emmery), Rasmus Carstensen (60' Jacob Andersen), Magnus Knudsen Kristian Arnstad, Sebastian Jørgensen (85' Solbakken), Callum McCowatt (70' Tobias Bech), Stefen Tchamche (70' James Bogere)