AGF KVINDEFODBOLD JAGTER NY SEJR TIRSDAG I VEJLBY

21.09.2026 08:22

AGF's kvinder møder FC Nordsjælland i Ceres Park Vejlby tirsdag aften

Tirsdag aften skal AGF’s kvinder forsøge at fortsætte den lille stime af sejre, som blev sat i gang i seneste A-ligakamp med en 4-2 sejr over FC København og storsejr i pokalen. For her kommer FC Nordsjællands kvinder til Ceres Park Vejlby til den sidste kamp i runde 8 i A-Liga.

Det er første møde med FCN i denne sæson for kvinderne og endnu en gang er det et nordsjælland-hold, der spiller med i toppen i ligaen.

De ligger pt. nummer to i A-Liga med 16 point, mens AGF’erne er på beskedne tre efter de først fandt den første sejr i denne sæson i seneste runde.

Og FCN ser formstærke ud med i alt 10 mål i deres to seneste kampe, hvor de senest vandt 4-1 hjemme over FC Midtjylland. 

Vi har dog gode erfaringer at trække på mod FC Nordsjælland, hvor kvinderne især på udebane har haft et godt tag på FCN.

Men også hjemme er det blevet til sejre som i for eksempel den seneste grundspils-kamp, hvor vi vandt 3-1 i Vejlby. I mesterskabsspillet tog FCN en hjemmesejr, mens seneste kamp i Aarhus i foråret endte uden 0-0. 

Nu er det så en ny sæson og et nyt møde mellem AGF og FC Nordsjælland i A-Ligaen, hvor hjemmeholdet med en sejr tirsdag aften kan fortsætte en god stime og rykke nærmere på top seks i A-Liga. 

Kom til Vejlby og bak holdet op i en kamp, hvor vi også markerer Frivilligugen i dansk fodbold og hylder vores mange gode frivillige fra AGF’s samarbejdsklubber.

Der er billetter til kampen via linket herunder.